Fordi der er forskel på demensramte
Forenede Care Sverige står bag Sveriges første demenslandsby, Månstorps Ängar. Her skal livet leves! Mød Centerchefen, Jörgen Göransson der fortæller om den unikke landsby.
Forenede Care Sverige åbnede Sveriges første demenslandsby, Månstorps Ängar, 2021. Den lille by er designet til at give den størst mulige livskvalitet, selvstændighed og værdighed for beboerne. Det særligt tilpassede miljø giver dem mulighed for at opleve frihed og tryghed.
Fordi Forenede er en koncern med ressourcer kan der udvikles nye tiltag. Centerchefen, Jörgen Göransson, fortæller hvordan demenslandbyen er inddelt i to dele der er forbundet:
”For det første er der de fysiske rammer. Beboerne kan komme på restaurant, en tur i supermarkedet, til frisøren eller besøge en ven i nærheden for at drikke kaffe. Den anden del handler om omsorgen, hvor vi ser det enkelte menneske også bag sygdommen. Det er meget vigtigt for os, at alle har en overskuelig, forståelig og meningsfuld hverdag.”
Demenslandsbyens 56 demente beboere har glæde af områdets faciliteter og aktiviteterne – fx en ugentlig tur til den lokale svømmehal, oplæg fra foredragsholdere, besøg fra børnehaver og endda også en fredagsbar.
”Hver fredag holder ’Vingelbaren’ åbent, og her samles vi for at runde ugen af og gå godt ind i weekenden., Nogle får sig en øl, et glas vin eller bobler. Vingelbaren er blevet et vigtigt mødested blandt mange af beboerne på Månstorp Ängar, hvor de kan byde hinanden på en lille svingom til dansebandmusik. Latter er et godt parameter for tilfredsheden. Og beboerne føler sig måske heller ikke syge på samme måde, når de er sammen med andre,” siger Jörgen.
Han mener, at den gode trivsel for beboerne i bund og grund handler om valgfrihed for den enkelte:
”Det er vigtigt for os, at den enkelte beboer har valgfrihed. Hvor vil jeg gerne være? Hvem vil jeg ses med? Vil jeg gerne være lidt alene? Hvad har jeg lyst til at lave? Her har de alle muligheder for at vælge selv, og det skal de have lov til, for det er deres liv.”