Fordi der er forskel på rengøring
Mød arbejdsmiljø- og miljøchef Louise Munch Johannsen fra Forenede Service Danmark og bliv klogere cradle to cradle-certificerede produkter.
Ifølge arbejdsmiljø- og miljøchef i Forenede Service Danmark, Louise Munch Johannsen, er plantebaserede og 100% bionedbrydelige rengøringsmidler med cradle to cradle-certificering med til at gøre en positiv forskel for miljøet. Derfor arbejdes der målrettet med netop denne certificering, når de rette rengøringsmidler skal tilvælges.
”De plantebaserede og bionedbrydelige rengø[1]ringsmidler er skånsomme, hvilket er vigtigt for os, for det skaber godt arbejdsklima for både vores medarbejdere og kunder. Samtidig er cradle to cradle-certificerede produkter enormt bæredygtige og bidrager til den cirkulære økonomi, da behol[1]derne kan genbruges igen og igen, og i sidste ende genanvendes til noget nyt eller indgå sikkert i det biologiske kredsløb,” forklarer hun og tilføjer: ”Vi gør selvfølgelig vores for at prioritere miljørigtige produkter, men fordelen ved cradle to cradle-certificerede produkter er også, at producenterne forpligter sig til at gentænke og videreudvikle deres produkter og processer, så vi er fælles om at gøre den størst mulige forskel for fremtiden.”
På tværs af hele Forenede Koncernen arbejdes der med at udfase brugen af konventionel rengøringskemi til fordel for plantebaserede og 100% bionedbrydelige rengøringsmidler.
I 2021 var 80% af rengøringsprodukterne i Forenede Service Danmark miljøcertificerede. Arbejdet med at vælge miljørigtige produkter fortsætter naturligvis de kommende år, og her vil afprøvning af nye muligheder være med til at få endnu flere cradle to cradle-certificerede produkter på hylderne. ”Det hårde vand i Danmark kan godt være et problem, når der skal findes et miljøvenligt alter[1]nativ til kalkfjerner, og derfor er vi meget spændte på at være med til at afprøve et naturligt alternativ baseret på mælkesyre. Hvis det virker efter hensigten, har vi fremover op mod til 90% cradle to cradle-certificerede produkter i Forenede Service Danmark,” siger Louise Munch Johannsen